DSSK Udstilling Kolding med 3 af vores sheltier

Lørdag den 4/9-2021 deltog 3 af vores hunde på DSSK’s Dobbelt Udstilling i Kolding. Det var en varm og solrig dag.

65 sheltier til bedømmelse ved en dommer og herefter 60 sheltier til bedømmelse ved en anden dommer. Så der var mange sheltier samlet og derud over kom besøgende sheltier inkl. deres familier til. Det var en rigtig hyggelig dag i sheltiens tegn.

Med os på udstillingen havde Vi hhv. Kaya i hvalpeklasse tæve, Aslan i åben klasse hanhund og Niki i champion klasse tæve. Alle tre hunde klarede det super flot.

Kaya blev bedste hvalp i racen (BIR hvalp) ved begge dommere.

Aslan vandt åben klasse hanhund med Exelent CK ved begge dommere (begge gange en stor klasse med 10 hanner) og det lykkedes ham at placere sig som 2. bedste hanhund i racen hos Dommer Inga Bonnez, hvor han tog Dansk CERT. Simpelthen så flot efter i meget lange tider slet ikke at have været på udstilling. Stolt af vores højt elskede Aslan!!!

Den rutinerede Niki havde fundet sit røver humør frem i dagens anledning og mente det at stå stille og vise sig fra sin pænere side var noget hun aldrig havde hørt noget om, så at gå i ringen med hende blev pludseligt end lidt større opgave end ventet var. Skønne, skøre Niki, -hvor ville livet dog være kedeligt uden dig 🙂 Men trods lidt udfordringer med at stå stille på de glade fjollede ben mm., lykkedes det Niki at vinde champion klasse tæve, med Exelent CK, få klub CERT og blive bedste tæve i racen (BIM) hos dommer: Inga Bonnez

En god lang udstillingsdag at huske tilbage på og rosetterne har fundet deres plads på væggen til evigt minde

På foto glade Aslan fotograferet af L.P. i udstillings ringen den 4/9-2021

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *