Hvem er Kennel Sheltie4you?

Vi er et lille hobby opdræt af shetland sheepdog, med primært fokus på at opdrætte racetypiske, sunde og velfungerende familiehunde.

Hvordan forsøger vi at opnå dette?

Ved at kombinere han og tæve så optimalt som muligt i forhold til temperament, fysisk konstruktion, exteriør, aner, samt racens avlsrestriktioner og -anbefalinger
Ved at være bevidste om hvalpens fysiske og mentale udviklings stadier og forsøge at skabe de bedste rammer til denne udvikling.

Hvilke rammer giver vi hvalpen?

Hvalpens rammer er et familieliv med hverdagens lyde, kontakt med mennesker og kontakt med deres "flok". Stimulering og udfordringer, kombineret med fokus på tryghed og forudsigelighed, er en del af hvalpens hverdag.

Lidt om os bag Kennel Sheltie4you:

Vi er en middel aktiv familie på 3, der bor i det centrale Kolding. Familien består af mor (Anja), far (Erik) og Nikita på 11 år. Vi er alle lige hunde "tossede" og vores hunde er en vigtig del af vores familie. Hver af os har dermed også et stort engagement i de hvalpe der fødes, og vokser op, hos os.

Vi engagerer os i udstillinger i Danmark og udlandet. Endvidere ligger Anja stort engagement i lydigheds træning og Nikita har også stor interesse heri.

Anja afsluttede i Marts 2014 DKK's lovpligtige opdrætter uddannelse, Erik afsluttede den i april 2016. Juli 2014 blev kennelens første kuld født, 2 hanner.Se deres 1 års fødselsdag video her

Når man ønsker at købe hvalp hos os:

Ring eller skriv og fortæl om dig/Jer selv. Vi reserverer ikke hvalpe over telefon eller mail. Vi sælger hvalpe til mennesker som vi føler er det rette match til racen og dette vurderer vi ved et besøg. Endvidere ønsker vi at hvalpekøbere stiller spørgsmål og er kritiske i forhold til valg af os som Kennel, ligesom vi stiller spørgsmål og er kritiske i forhold til dig/Jer som hvalpekøbere.

Når hvalpen er blevet 8 uger og flytter hjemmefra er den:

- øjenlyst for CEA.
- sundhedstjekket hos dyrlæge.
- Vaccineret med anbefalet basis vaccine.
- Ormebehandlet x 3.
- Renligheds trænet.

Med hvalpen følger:

-sundhedsbog og DKK plus stambog
-fodder til den første tid
-line og sele(vi anbefaler ikke halsbånd jf. nyeste viden)
-pasningsvejledning med tips og råd til den første tid.

 

For mere info kontakt

Anja Stienenbos
mobil: 42761228
info@sheltie4you.dk


We leave a part of our soul in our dogs!